Og sparer allerede miljøet for 64 tons CO2!
Flere og flere af vores møbler kommer til verden med hjælp fra solen. I alt 178 grønne energikilder dækker taget på vores største fabrik, M-line. Til sammen har de allerede leveret 65 MWh og begrænset vores CO2-udslip med 64 tons, siden de blev installeret i august 2019.
Solcellerne er vores seneste indsats for at minimere vores negative påvirkning af miljøet. Denne indsats skruede vi for alvor op for, da vi blev ISO 14001-certificerede i 2011.
Design, der holder fra dag 1
Miljøhensyn har imidlertid altid været en integreret del af vores designfilosofi. Flere af de ting, som man i dag kalder grønt og godt, har nemlig længe været ”sund fornuft” hos os så at sige. For høj kvalitet og en lang levetid har altid været kernen i vores produkter. Også før vi kunne kalde os ISO 14001-certificerede.
Derfor har vi bl.a. vendbare puder i de fleste modeller, så slitagen fordeles, og derfor tænker vi fleksibilitet ind i designet, hvor vi kan. Det betyder, at går noget i stykker, skal man kun udskifte den enkelte del i stedet for hele møblet.
Uanset hvilket stof du vælger, kan du også være sikker på, at det lever op til de højeste EU-standarder. Med andre ord er de altså skånsomme for både miljø og mennesker. Derudover opfylder de kravene for høj brugsintensitet i hjemmet og er testet for bl.a. pilling, farve- og lysægthed samt rive- og slidstyrke.
Og så tæller vores stofkollektion flere og flere miljøvenlige varianter.
Læs meget mere om vores værdier her og find vores care guide her!